Frifragt i hele DK
Afhentning på adressen

FAQ

Jeg har brug for hjælp – kan jeg komme i telefonisk kontakt med Getadress.dk?
Ja, vi har telefontid dagligt fra kl. 10 til 14 – tlf. 25 34 34 77.
Du er også velkommen til at sende os en mail – kundeservice@getadress.dk – og vi vil svare dig hurtigst muligt inden for 2 dage.

Kan jeg bestille varer pr. telefon eller via en mail?
Nej – du kan kun bestille varer online i shoppen p.g.a. vort lagerstyringssystem. Har du problemer med at lave en ordre, så hjælper vi gerne med at guide dig gennem systemet. Ring endelig – tlf. 25 34 34 77

Kan jeg afhente mine varer på jeres lager?
Ja, du kan selv hente dine varer på vores lager i Esbjerg:
Adressen er: Guldborgsundvej 5, 6705 Esbjerg Ø
Ring evt. i forvejen på 25 34 34 77 – så aftaler vi nærmere.

Hvor lang er leveringstiden?
Vi benytter POST NORD som forsendelses leverandør, hvor leveringstiden er 1-3 hverdage.

Sender I til udlandet?
Ja, vi leverer til alle lande i Europa samt til Grønland, Færøerne og USA.
Getadress.dk benytter PostNord som forsendelses leverandør og pakken sendes som forsikret erhvervspakke.

Der vil være et fast forsendelses gebyr til udlandet på DKK 180,- uanset mængde.
Køber du for mere end DKK 2000,- så leverer vi dog fragtfrit.

Ved salg til Grønland, Færøerne og lande uden for EU handles der momsfrit i.h.t. reglerne om varernes frie bevægelighed. Momsen fratrækkes automatisk ved gennemførelse af køb.
Der kan til gengæld påregnes lokale skatter og told, som Getadress.dk ikke kan drages til ansvar for.

Kan jeg tracke/følge min pakke?
Når din pakke er afsendt, så kan du henvende dig til os pr. mail og bede om at få dit trackingnr. Du kan også følge din pakke via ”Min side”.

Hvad skal jeg betale i fragt?
Getadress.dk sender din bestilling fragtfrit i hele Danmark, hvis du køber sæsonens nye varer. Indeholder din bestilling kun nedsatte eller udsalgsvarer, så tillægges dit køb et fast forsendelses gebyr på DKK 50,- uanset mængde.
Vælger du at kombinere dit køb med både nye varer og udsalgsvarer, så får du stadig din pakke leveret fragtfrit i Danmark.
Det er derfor nemt og bekvemt og uden yderligere omkostninger for dig at bestille sæsonens aktuelle varer hos Getadress.dk

Pakker I gaver ind?
Ja, gerne. Alle ordre leveres i smuk sort æske. Skal du bruge din pakke som gave, så pakker vi den gerne smukt ind i sort højglans papir med sløjfe osv. hvis du ønsker dette. Dette vælges på betalingssiderne. Servicen er gratis.

Skriver I kort til gaver?
Ja, gerne. Udfyld teksten i feltet på betalingssiderne og vi sørger for at kortet bliver sendt sammen med gaven.

Kan jeg købe gavekort?
Ja – Gavekort pakkes i smuk gavekortæske og sendes enten til dig eller modtager af gavekortet.

Hvordan anvender jeg gavekort i shoppen?
På betalingssiderne skal du krydse af, såfremt du ønsker at anvende dit gavekort som betaling.
Køber du for mere end gavekortets værdi, betaler du blot restbeløbet, når du tjekker ud.
Køber du for mindre end gavekortets værdi, kan du senere anvende restbeløbet.

Hvilke betalingsmuligheder har jeg?
Du kan benytte følgende kort: Dankort, E-Dankort, Visa Dankort, Visa Electron, Mastercard, ViaBill, Mobilpay.
Der tillægges intet kortgebyr ligegyldigt hvilket kort du anvender.

Hvornår trækkes pengene fra min konto?
Pengene trækkes først på din konto, når din ordre afsendes fra vores
lager.

Er det sikkert at handle på nettet med mit kreditkort?
Ja, al kommunikation mellem vort betalingssystem og PBS foregår via en krypteret SSL forbindelse.
Det er kun PBS, der har adgang til dine data – Getadress.dk har ikke mulighed for at se den data, der udveksles ved et køb.

Jeg har glemt mit password – hvad gør jeg?
Gå til ”Min side”, gå til log in – indtast din e-mail og vælg ”Jeg har glemt mit password”.
Umiddelbart herefter vil der blive sendt en genaktiverings e-mail til dig, hvor du får adgang til at lave en ny adgangskode.

Hvordan returnerer jeg en vare?
Ved returnering bedes du udfylde og underskrive medfølgende retur- , bytte- og reklamationsseddel og vedlægge den i forsendelsespakken.

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Hangtag/returmærkat udgør en væsentlig værdi på designervarer. Lad derfor disse sidde på, hvis du vil være sikker på at få alle dine penge retur ved en fortrydelse. I modsat fald vil vi kræve værdiforringelse.

Designer-sko-æsken eller anden designer-æske er en del af produktet, så denne skal altid returneres, for at du kan være sikker på, at få alle dine penge retur. Sørg for at æsken er pakket forsvarligt ind ved returnering.

I de fleste tilfælde vil manglende original emballage udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage. Der vil dog altid blive lavet en konkret vurdering af evt. værdiforringelse.

Vi gør opmærksom på at returnerer du hele din ordre, så skal evt. vedlagte gave sendes med retur. Ønsker du at beholde gaven, så afregnes denne til varens normale pris.

Returnering er for egen regning og på eget ansvar.

Når vi har godkendt returneringen overføres købsbeløbet til din konto.

Hos Getadress.dk er der altid 14 dages fuld returret – gældende fra den dag du modtager varerne. Vi sætter dog stor pris på, at du returnerer dine varer hurtigst muligt.

Der er fejl eller mangler ved min vare- hvad gør jeg?

Alle varer er omfattet af købelovens regler om 24 måneders reklamationsret.
Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Ønsker du at reklamere over et produkt, bedes du ringe 25 34 34 77 eller sende en mail til kundeservice@getadress.dk, inden du returnerer reklamationsvaren.

Efterfølgende udfyldes og underskrives medfølgende retur-, bytte- og reklamationsseddel som vedlægges i forsendelsespakken.

Returnering af en reklamation er på eget ansvar. Vi anbefaler derfor at du altid sender dine varer som forsikret pakke.

Pakken sendes til:

Getadress
Guldborgsundvej 5
6705 Esbjerg Ø

HUSK: Altid at lægge original kvittering for dit køb. Derved kan vi bedre hjælpe dig med din reklamation.

Varen vil herefter blive byttet til en ny vare, såfremt varen stadig er på lager – ellers vil fejl/manglen blive udbedret hvis muligt. Er dette ikke muligt, vil købsbeløbet blive returneret til din konto.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) leveringsomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine leveringsomkostninger.

Jeg ønsker at bytte min vare?

Getadress.dk bytter gerne til en anden størrelse eller farve.
Du udfylder og underskriver blot medfølgende retur-,bytte- og reklamationsseddel med angivelse af ny størrelse.

Ønsker du at bytte din vare til en helt anden style/model, må vi bede dig returnere varen du ønsker byttet og foretage en ny bestilling.

Kriterierne for bytte er de samme som ved fortrydelse i forhold til værdiforringelse etc.

Jeg har modtaget en forkert vare?
Vi beklager meget fejlen. Du bedes udfylde medfølgende retur-, bytte- og reklamationsseddel og sende den forkerte vare retur.
Getadress.dk betaler for returforsendelsen. Dette gælder også ved udsalgsvarer. Har vi lavet en fejl, så refunderer vi pengene du har brugt på returforsendelsen.
Vi sender dig hurtigst muligt den rigtige vare.